Skelsættende konflikt i Køge udløser landsdækkende bekymring for friskolernes fremtidige støttemuligheder. 

Fotobeskrivelse: Foto af Kevin Vestergaard i profil og sønnen lettere anonymiseret i baggrunden. 

PPR skal hjælpe friskoleelever med behov for støtte på lige fod med folkeskoleelever. Sådan har det altid været – indtil starten af dette skoleår. 

Køge Kommune har nemlig genfortolket årtiers praksis og fjernet friskolernes adgang til afgørende dele af den instans, der er sat i verden for at hjælpe børn med behov for støtte til at fuldføre grundskolen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. 

Det kan få alvorlige konsekvenser for, hvilke børn friskolerne har mulighed for at optage, lyder det enstemmigt fra foreningerne bag de frie grundskoler.

Friskolerne, fageksperter og børnerettighedsorganisationer frygter, at det vil brede sig til resten af landet. Tilsyneladende med god grund, for ‘flere kommuner er parat til at følge Køge beslutning’, hvis det viser sig at være lovligt, lyder det fra Ali Yahya (SF), der er formand for Skoleudvalget. 

Sagen kan med andre ord være skelsættende for friskoler og elever i hele landet. 

‘Hvis ikke jeg gør noget, kan han komme til at stamme resten af livet’

Siden ændringen trådte i kraft i starten af skoleåret, har det betydet både ufrivillige skoleskift og elever efterladt uden adgang til alt fra psykiatri, sprogtræning og fysioterapi. 

En af dem er den otteårige friskoleelev Nilas, der på trods af voldsomme talevanskeligheder og stammen, har fået frataget sit forløb med en talepædagog i forbindelse med Køge Kommunes genfortolkning af friskoleloven.

– Han stammer så meget, at det er en kamp for ham at fuldføre sætninger. Det er hårdt at være vidne til, for han bliver så frustreret over det, at han næsten vender det hvide ud af øjnene. Og det forstår jeg godt, men jeg kan ikke rigtig hjælpe ham, siger den 32-årige byggeleder og far Kevin Vestergaard. 

Selvom klokken kun er 14:15 på en almindelig tirsdag, står han på en parkeringsplads på Amager og venter, mens hans søn er til sprogtræning. 

Selv til familiearrangementer oplever Kevin Vestergaard, at hans søn føler sig afvist.

– Det er ikke af ond vilje, men der kan være så lange pauser i sætningerne, at de tror, han er færdig med at tale. De kan ikke se, at han kæmper for at sige næste ord.

I slutningen af børnehaveklassen blev han tilkoblet en af PPR’s talepædagoger med kontor på den lokale folkeskole kun tre minutters kørsel fra friskolen. 

Det var planen, at talepædagogen skulle sprogtræne med ham og samtidig vejlede forældre og lærere. 

Selvom de kun nåede få måneders taleundervisning, var der ifølge Herfølge Friskole tegn på bedring. Omvendt kunne de hurtigt se forværring af symptomerne, da forløbet blev afbrudt. 

Hvorfor flytter du ikke din søn til folkeskolen, hvis det betyder, at han kan få hjælp?

– Fordi han elsker friskolen så meget, at han ofte ikke vil hjem. Han trives og går i en klasse med kun 14 elever, lærerne kan lide ham og rummer ham. Han er så tryg, at han hilser på de store elever selvom han kun går i første klasse. Det er ret unikt og jeg tror slet ikke, at han ville opleve de samme rammer på en folkeskole med dobbelt så mange elever. 

Kevin Vestergaard beskriver sin søn som nysgerrig, smilende og glad. Det er frygten for, at det vil ændre sig, der går ham på. 

– Selvom vi næsten lige har købt hus i Køge, har jeg været der, hvor jeg overvejede om vi skulle flytte til en anden kommune, hvis det betød, at han kunne få hjælp. 

Folkeskolen er ingen garanti

Ifølge tidligere skolelærer og skoleforsker Gro Emmertsen Lund ville der ingen sikkerhed være ved at flytte fra friskole til folkeskole. 

– Det er slet ikke sikkert, at man får mere hjælp af at flytte til en folkeskole. PPR er mange steder pressede og kæmper med ekstrem lang ventetid, så man kan godt risikere at flytte barnet til folkeskolen for så at vente meget længe på hjælp, hvis det overhovedet kommer. 

Og den tid har Kevin Vestergaards søn ikke. 

Sesselja Stefánsdóttir er en af de eksterne logopæder, der normalt hyres af PPR, når et barn har talevanskeligheder, men i dette tilfælde har hun sagt ja til at undervise Kevin Vestergaards søn privat. Hun omtaler PPR’s håndtering et svigt. 

– Man må aldrig bare stoppe et forløb. Vi ved at tidlig indsats er fuldstændig afgørende for hans udvikling. Når børn ikke får tidlig hjælp, kan det ende med at gøre problemet med stammen værre og barnet kan miste lysten og modet til at tale. 

Ikke nok med at talevanskeligheder bliver sværere at træne væk, så bliver følgevirkningerne ofte større i teenageårene, fortæller hun.  

• Det er ikke sjovt at stå foran hele klassen til en fremlæggelse, når man stammer. Det går hårdt ud over deres sociale liv og selvværd. Alt fra store forsamlinger, fritidsinteresser og kærester bliver rigtig svært, når man skal kæmpe sig igennem hver eneste samtale.  

Ifølge Maren Skotte fra foreningen Friskolerne, der repræsenterer 280 skoler over hele landet, er det for dem et mål at have elever med behov for hjælp.

• Vi vil gerne hjælpe elever med behov for støtte, uanset hvad folk har af forestillinger om os. Og vi løfter faktisk rigtig mange elever, der ikke ville fungere andre steder, men det er sjældent en historie, der sælger overskrifter, siger hun. 

Forskningschef på VIA, Andreas Rasch-Christensen, trækker tiden i telefonen, da han bliver spurgt, om der kan være en fordel ved at fjerne PPR tilstedeværelse på friskolerne.  

• Det kan godt være, at der gemmer sig en eller anden faglig begrundelse, men jeg kan ikke regne ud, hvad det skulle være. 

Han mener, at det vil flytte endnu flere udfordrede elever til folkeskolen og efterlade friskolerne til de mest velfungerende.

• Jeg er fuldstændig enig i, at det er overraskende og besynderligt, at de (Køge, red.) har gjort det her. Alt andet lige burde det være en fordel, hvis alle skoler tog del i de udfordringer, der er.

• Det er også besynderligt set i det lys, at man generelt set har efterspurgt, at de frie grundskoler tager flere elever ind med behov for støtte. Men det kræver – ligesom i folkeskolen, at der er adgang til PPR. Ellers kan de ikke gøre det.
  

Burde friskolerne ikke betale for ekstern hjælp, hvis de har et barn i mistrivsel?

• Det kan ske en gang imellem, at enkelte gør det, men friskolerne har ikke midlerne til at hyre hjælp ind udefra på fast basis. Desuden fungerer PPR også som et bindeled mellem lærer og forældre. Der vil gå noget tabt. 

Selvom Sesselja Stefánsdóttir er erfaren sprogtræner, vurderer hun også, at det ikke er nok, hvis ikke skolen inddrages. 

• Børn skal lære de rigtige teknikker, men også læreren skal have de rigtige instruktioner og forældrene skal vejledes i, hvordan de tackler det her. Det er netop derfor, at det er PPR, der skal løfte den opgave og ikke mig. 

• Jeg forstår ikke, at Køge Kommune kan finde på det her, når de udmærket ved, at det får store konsekvenser for de børn, det går ud over. Jeg har aldrig oplevet at et forløb igangsat af PPR bliver stoppet uden varsel, siger hun. 

Det private forløb koster Kevin Vestergaard 10.000 kroner i kvartalet. Tre gange om måneden tager han derfor tidligt fri for at køre med sin søn til sprogklinikken på Amager.  

• Det er besværligt og virkelig mange penge for os, men jeg kan ikke se et alternativ.  Hvis ikke jeg gør noget, kan han komme til at stamme resten af livet. Den risiko vil jeg ikke tage. 

Både PPR’s egen logopæd og Sesselja har påpeget, at der er tegn på en underliggende diagnose, men selvom familiens egen læge har henvist til psykiatrien, er det blevet afvist, da de kræver en henvisning fra PPR.