Køge Kommune skulle have håndteret sagen om PPR’s ageren anderledes, siger formand for byrådsmedlem, Ali Yahya (SF)
Styrelsen for Kvalitet og Undervisning vurderer, at Køge Kommunes tiltag om at fjerne PPR tilstedeværelse på friskolerne er ulovligt. Sagen er dog langt fra slut.
Efter kommunens ønske om at være ‘helt sikre på at overholde lovgivningen’, er Køge endt som den eneste af landets kommuner, der bryder den.
Det vurderer Styrelsen for Kvalitet og Undervisning, der hører under Undervisningsministeriet.
Byrådsmedlemmet Ali Yahya (SF) er formand for skoleudvalget, hvor beslutningen om den drastiske ændring er taget.
Ifølge ham har de ændret PPR’s praksis, fordi de ville være ‘helt sikre på, at de levede op til lovgivningen’ omkring friskolerne, fordi forvaltningen i Køge var kommet i tvivl om reglerne.
– Da sagen startede, handlede det om at finde ud af, hvad man minimum kunne give – eller maximum – til friskolerne, siger Ali Yahya.
Køge Kommune anmodede derfor i april om vejledning hos STUK (Styrelsen for Kvalitet og Undervisning), der er ansvarlig for at implementere Undervisningsministeriets politikker og føre tilsyn med, om skolerne lever op til dem.
I et notat fra et møde i Skoleudvalget, er baggrunden dog en anden. Her står det beskrevet, at det skete ‘på baggrund af øget pres på PPR’ fra friskolerne, at kommunens Børn- og Ungeforvaltning med hjælp fra kommunens juridiske afdeling har anmodet STUK om vejledning til, hvordan friskoleloven skulle håndteres i praksis.
– Det sker på baggrund af, at forvaltningen bliver i tvivl om, om de overholder lovgivningen. De er kort sagt i tvivl om man uddeler for mange midler til friskolerne og derfor vælger vi at undersøge det.
Og Køge Kommune er langt fra den eneste, der har så presset et PPR-system, at de er i tvivl om loven, ifølge formanden for Skoleudvalget.
– Og så vil sige, at der er flere kommuner med præcis samme problemstilling som os. De ved heller ikke, hvordan de skal agere, så de venter alle sammen på, at Køge Kommune træffer en beslutning, så de kan følge trop.’
Når de resterende 97 andre kommuner gør det modsatte af jer, skal det ikke få en alarmklokke til at ringe?
– Jeg tror først, det er nu, der er en kommune, der ligesom har turde sige, ‘hey, lad os lige kigge på lovgivningen.’
I slutningen af februar blev Køge Kommune dog den første kommune, der i et erklæret forsøg på at overholde Friskoleloven endte med at få papir på, at de brød den.
Vurderingen kommer på baggrund af en fælles klage fra blandt andet Friskolerne, Foreningen for Kristne Friskoler og Privatskolerne. Her lød STUK’s konklusion, at Køge Kommune ikke lever op til Friskoleloven.
Hvorfor ændrer I praksis uden at være sikre på, at det er lovligt? Hvorfor venter I ikke på, at der er faldet en konklusion?
– Jeg tror bare, jeg vil sige, at det kan vi lære noget af, siger Ali Yahya.
– Selvfølgelig skal den være undersøgt meget bedre. Vi er i Skoleudvalget bare gået ud fra, at den indstilling, der blev fremlagt af forvaltningen, var blevet undersøgt til bunds.
Når nu STUK vurderer, at I bryder loven med den her beslutning, har I så tænkt jer at ændre PPR’s praksis tilbage?
– Vi har møde igen i maj. Der håber jeg, at vi finder en løsning på det her.
Var det en fejl at implementere noget, man ikke vidste, hvad var?
– Jeg ved ikke, om det var en fejl, men..
– Hvis nu vi finder ud af, at det her er ulovligt – og at det har været ulovligt i lang tid – så var det måske ikke en fejl, men på sin rette, at vi fik det ændret hurtigst muligt til noget lovligt.
‘Vi gengælder ikke’
Selvom Ali Yahya bekræfter friskolernes frygt for at tiltaget kan få andre kommuner til at følge efter, er det bestemt ikke planen i nabokommunerne Solrød og Fakse.
– Nej, vi gengælder ikke, siger Pia Frydkjær, der er leder af PPR i Fakse Kommune.
– Det står ret tydeligt i lovgivningen, at der ikke skelnes mellem skoler. Vi synes, at det er uheldigt og vi er ikke enige i deres praksis.
Hun påpeger, at PPR i Fakse Kommune allerede har fået flere henvendelser fra frustrerede forældre, der har børn på friskoler i Køge Kommune.
– Der har altid været en forventning om, at hvis alle gør det samme, går det nogenlunde lige op på den lange bane. Det gør det bare ikke, hvis én kommune yder betydeligt lavere serviceniveau.