Sagen kort fortalt: 

Sagen, der er endt som en principiel konflikt mellem Foreningen Friskoler, Privatskolerne og Foreningen for Kristne Friskoler og Køge Kommune, begyndte i foråret 2023. 

I tre årtier har alle landets kommuner tolket loven med det udgangspunkt, at Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) yder samme betjening af elever med behov for støtte, uanset hvilken skole de går på. Som den eneste kommune ud af 98, ændrede Køge Kommune dette fra august sidste år, hvor de fjernede PPR’s tilstedeværelse på friskolerne. 

Det betyder konkret, at PPR i Køge ikke længere:

• Holder forebyggende møder med friskolernes lærere og pædagoger og PPR’s psykologer.

• Henviser elever til børne- og ungdomspsykiatrien ved mistanke om diagnoser. 
• Varetager psykologiske tiltag med formålet at afdække og finde elever med psykiske, fysiske og motoriske problemer så tidligt som muligt. 
• Herudover mister eleverne adgang til specialiseret viden som høre-tale-pædagoger, ergoterapeuter og fysioterapeuter.  

Friskolerne kan fortsat få støtte gennem friskolernes egne inklusionsmidler, hvis en elev har behov for mere end 12 lektioners støttetimer om ugen. Disse midler udbetales af Undervisningsministeriet, men forvaltes af friskolerne selv.

Herunder kan du følge sagens forløb:

20. April: På vegne af Børne- og Uddannelsesforvaltningen anmoder Jura- og økonomiforvaltningen STUK om vejledning til, hvordan Friskolelovens §3, stk. 4 skal fortolkes i praksis. 

Loven lyder: Skolekommunen skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning.

Dette sker på baggrund af øget pres på PPR, viser et notat fra skoleudvalget, mens den officielle forklaring har været, at kommunens forvaltning var i tvivl om, hvordan de skulle tolke loven i praksis.   

9. maj: STUK godkender anmodningen om vejledningen og vender retur på mail, hvor de blandt andet skriver:  
’(..) På den baggrund vurderer styrelsen altså, at rådgivningsforpligtelsen hos kommunen ikke strækker sig til andre opgaver udover udarbejdelse af pædagogisk-psykologisk vurdering,’

Det er ovenstående udtalelse, der ligger til grund for hele sagen.

Det vurderer de juridiske eksperter, der har kigget på sagen i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel. De fortæller, at vejledningen er formuleret så bredt, at den kan tolkes på flere måder. Årsagen er, at det ikke er klart, hvad en pædagogisk-psykologisk-vurdering egentlig dækker over.  

20. maj:
Køge Kommune orienterer alle frie skoler om, at PPR ikke længere stiller hjælp eller rådgivning til rådighed.

7. Juni: 
Skoleudvalget godkender den lavere servicestandard for friskolerne.

August 2023: 
Ved skolestart implementeres PPR’s nye standarder og kontakt mellem friskoleelever, lærere og PPR stopper. 

3. Oktober: 
STUK (Styrelsen for Kvalitet og Undervisning) henvender sig til Køge Kommuner og fortæller, at de vil præcisere formuleringen af den føromtalte vejledning fra 9. maj. 

STUK undlader at fortælle Køge Kommune, at formuleringen sker på baggrund af en klage fra flere friskoleforeninger.  

26. februar:
STUK giver Køge Kommune en ‘næse’ og konkluderer, at det er STUK’s vurdering, at Køge Kommune ikke fuldt ud lever op til lovgivningen. 

De pointerer blandt andet, at PPR i Køge skal:
– Udarbejde pædagogiske og psykologiske vurderinger, 

– Yde specialpædagogisk rådgivning til forældre

– Rådgive skolerne om tilrettelæggelse og indholdet af undervisningen. 

4. marts:
Køge Kommune klager blandt andet over, at STUK ikke oplyste, at deres præcisering kom på baggrund af friskoleforeningernes klage og at STUK ikke i tilstrækkelig grad har lyttet til Køges argumenter for ikke at sidestille friskoler med folkeskoler. 

KOMMENDE: 

29 maj: Byrådets første skoleudvalgsmøde efter STUK’s præcisering. Her vil det blive besluttet, om Køge Kommune skal rette sig efter de nye anvisninger eller ej. 

Køge Kommune skulle have håndteret sagen om PPR’s ageren anderledes, siger formand for byrådsmedlem, Ali Yahya (SF)

Styrelsen for Kvalitet og Undervisning vurderer, at Køge Kommunes tiltag om at fjerne PPR tilstedeværelse på friskolerne er ulovligt. Sagen er dog langt fra slut. 

Efter kommunens ønske om at være ‘helt sikre på at overholde lovgivningen’, er Køge endt som den eneste af landets kommuner, der bryder den. 

Det vurderer Styrelsen for Kvalitet og Undervisning, der hører under Undervisningsministeriet. 

Byrådsmedlemmet Ali Yahya (SF) er formand for skoleudvalget, hvor beslutningen om den drastiske ændring er taget. 

Ifølge ham har de ændret PPR’s praksis, fordi de ville være ‘helt sikre på, at de levede op til lovgivningen’ omkring friskolerne, fordi forvaltningen i Køge var kommet  i tvivl om reglerne. 

– Da sagen startede, handlede det om at finde ud af, hvad man minimum kunne give – eller maximum – til friskolerne, siger Ali Yahya. 

Køge Kommune anmodede derfor i april om vejledning hos STUK (Styrelsen for Kvalitet og Undervisning), der er ansvarlig for at implementere Undervisningsministeriets politikker og føre tilsyn med, om skolerne lever op til dem. 

I et notat fra et møde i Skoleudvalget, er baggrunden dog en anden. Her står det beskrevet, at det skete ‘på baggrund af øget pres på PPR’ fra friskolerne, at kommunens Børn- og Ungeforvaltning med hjælp fra kommunens juridiske afdeling har anmodet STUK om vejledning til, hvordan friskoleloven skulle håndteres i praksis. 

– Det sker på baggrund af, at forvaltningen bliver i tvivl om, om de overholder lovgivningen. De er kort sagt i tvivl om man uddeler for mange midler til friskolerne og derfor vælger vi at undersøge det. 

Og Køge Kommune er langt fra den eneste, der har så presset et PPR-system, at de er i tvivl om loven, ifølge formanden for Skoleudvalget. 

– Og så vil sige, at der er flere kommuner med præcis samme problemstilling som os. De ved heller ikke, hvordan de skal agere, så de venter alle sammen på, at Køge Kommune træffer en beslutning, så de kan følge trop.’ 

Når de resterende 97 andre kommuner gør det modsatte af jer, skal det ikke få en alarmklokke til at ringe?

– Jeg tror først, det er nu, der er en kommune, der ligesom har turde sige, ‘hey, lad os lige kigge på lovgivningen.’

I slutningen af februar blev Køge Kommune dog den første kommune, der i et erklæret forsøg på at overholde Friskoleloven endte med at få papir på, at de brød den. 

Vurderingen kommer på baggrund af en fælles klage fra blandt andet Friskolerne, Foreningen for Kristne Friskoler og Privatskolerne. Her lød STUK’s konklusion, at Køge Kommune ikke lever op til Friskoleloven. 

Hvorfor ændrer I praksis uden at være sikre på, at det er lovligt? Hvorfor venter I ikke på, at der er faldet en konklusion?

– Jeg tror bare, jeg vil sige, at det kan vi lære noget af, siger Ali Yahya. 

– Selvfølgelig skal den være undersøgt meget bedre. Vi er i Skoleudvalget bare gået ud fra, at den indstilling, der blev fremlagt af forvaltningen, var blevet undersøgt til bunds.

Når nu STUK vurderer, at I bryder loven med den her beslutning, har I så tænkt jer at ændre PPR’s praksis tilbage?

– Vi har møde igen i maj. Der håber jeg, at vi finder en løsning på det her. 

Var det en fejl at implementere noget, man ikke vidste, hvad var?

– Jeg ved ikke, om det var en fejl, men..

– Hvis nu vi finder ud af, at det her er ulovligt – og at det har været ulovligt i lang tid – så var det måske ikke en fejl, men på sin rette, at vi fik det ændret hurtigst muligt til noget lovligt. 

‘Vi gengælder ikke’
Selvom Ali Yahya bekræfter friskolernes frygt for at tiltaget kan få andre kommuner til at følge efter, er det bestemt ikke planen i nabokommunerne Solrød og Fakse. 

– Nej, vi gengælder ikke, siger Pia Frydkjær, der er leder af PPR i Fakse Kommune. 

– Det står ret tydeligt i lovgivningen, at der ikke skelnes mellem skoler. Vi synes, at det er uheldigt og vi er ikke enige i deres praksis. 

Hun påpeger, at PPR i Fakse Kommune allerede har fået flere henvendelser fra frustrerede forældre, der har børn på friskoler i Køge Kommune. 

– Der har altid været en forventning om, at hvis alle gør det samme, går det nogenlunde lige op på den lange bane. Det gør det bare ikke, hvis én kommune yder betydeligt lavere serviceniveau.

Både ADHD-foreningen, Autismeforeningen og Børnesagens Fællesråd frygter, at Køge Kommunes PPR-tiltag vil inspirere andre kommuner til at følge samme praksis. Elever med diagnoser har gavn af friskoler, lyder det. 

Køge Kommunes beslutning møder krads kritik fra børne- og interesseorganisationerne, Børnesagens Fællesråd, ADHD-forening, Autismeforeningen og Stammeforening i Danmark.

– Det er set før, at PPR presser friskolerne, men det her er et klart udtryk for, at de (Køge Kommune, red.) går efter laveste fællesnævner. Det er systemet over børnene, og det holder slet ikke, siger Pernille Gry fra Børnesagens Fællesråd.

Ifølge Pernille Gry er de forældre, der rækker ud til PPR ofte allerede i så stor vildrede, at det på ingen måde er nok med støttetimer fra friskolernes egne lærere. 

– Selvfølgelig skal der en fagperson fra PPR hjælpe elever i problemer. Støttetimer kan hjælpe i nogle tilfælde, men det er slet ikke nok.

Køge Kommune gav friskolerne under tre måneders varsel, før de fjernede PPR fra friskolerne.

– For det første efterlader det friskolerne med meget dårlige muligheder, for de har ikke samme stillads af sikkerhed som folkeskolerne. For det andet er det alt for kort varsel. Hverken skole eller forældre har haft en chance for at imødekomme den her ændring. 

Specialelever tilvælger friskolen

Både ADHD-foreningen og Autismeforeningen fortæller, at en højere andel af forældre til børn med symptomer på opmærksomhedsforstyrrelser eller autisme oftere vælger friskolen – også længe før de har fået en diagnose. 

Formand i Autismeforeningen, Karina Bundgaard, kalder sagen for ‘fuldstændig grotesk og et kæmpe svigt’.  

– Det sker typisk i børnehavealderen, at forældrene opdager, at barnet er anderledes, har det svært i store forsamlinger og reagerer på manglende struktur og larm. Her kan mange friskoler tilbyde et bedre alternativ med små klasser, få lærere og generelt mere overskud, siger formand for Autismeforeningen Karina Bundgaard. 

Det er hendes oplevelse, at friskolerne er en fordel for elever med særlige behov, fordi der typisk er færre elever i klassen. 

– De her enorme ‘folkeskolefabrikker’ med 800 elever er svære at håndtere for almindelige børn, men det er helt umuligt for børn med autisme. 

– Jeg hører ofte forældre, der fejrer, at de har fået plads på en friskole, eller forældre, der priser sig lykkelige over, at deres barn allerede går der. Friskolelærerne regner hurtigt ud, at der ved enkelte elever kan være ekstra behov for gentagelser eller forudsigelighed, og de har overskuddet til at gøre det naturligt. 

Også ADHD-foreningen oplever, at friskolerne i højere grad er en gevinst for deres medlemmer, fortæller direktør, Camilla Ganzhorn, og kalder beslutningen for ‘skide dårlig’.

– Det er direkte uordentligt, for vi ved at børn med ADHD er på friskolerne og ofte i større koncentration, fordi forældrene har søgt en skole med andre rammer. Nogle gange vil friskolerne have et endnu større behov for PPR end folkeskolerne. 

– Det værste er, at det virker som en beslutning fuldstændigt uden fagligt grundlag. De kan ikke fremføre ét godt argument for det. Og hvad er årsagen til, at det er netop friskolerne? Og hvad bliver det næste sted?

Friskoleelever er stillet ekstremt dårligt og blottet for muligheder, vurderer uafhængige rådgivere

Sagen om Kevin Vestergaards søn, der har fået frataget den støtte, han ville have krav på i alle kommuner i landet og Køge Kommunes orienteringsbrev til friskolerne, er blevet fremlagt for en række fagpersoner, der har erfaring med PPR fra praksis.

En af dem er den uafhængige socialrådgiver Emilie Gade, der har speciale i børn og unge-sager fra hele landet. 

Læs mere her: Konflikt i Køge kan påvirke elever over hele landet

– De fjerner simpelthen hele PPR’s funktion ved at lave den her orientering. Har man sit barn på en friskole i Køge, er man som borger stillet exceptionelt dårligt, hvis man har brug for en udredning eller anden hjælp. Der er ingen andre steder at gå hen, siger Emilie Gade. 

Selvom Emilie Gade lever af klienter, der ikke får den hjælp, de har brug for og har set hundredvis af eksempler på dårlig behandling fra PPR, har hun dog ‘aldrig set så yderligtgående praksis’.

– Det er en kæmpe bekymring, at de tolker lovgivningen på den her måde, og jeg kan slet ikke forstå, hvordan man kommer frem til den konklusion. Det virker som om, at det er personer helt uden forståelse for, hvordan lovgivningen implementeres i praksis, der har truffet beslutningen. 

Udover PPR kan egen læge og kommunale sagsbehandlere også henvise børn til udredninger i psykiatrien.  

– Det er virkelig i teorien, for psykiatrien tager dem ikke ind uden en henvisning fra PPR. Jeg har i hvert fald ikke oplevet det, siger Emilie Gade.  

Ifølge skoleforsker Gro Emmertsen Lund skyldes det, at der i psykiatrien er en antagelse af, at hvis ikke henvisningen sendes fra PPR, står det ikke slemt nok til. 

– Der er en lang kultur for, at det er gennem PPR, henvisninger bliver sendt, fordi de normalt står for de forberedende tests. I det her tilfælde bliver det problematisk, for de to systemer taler ikke sammen. 

Tilbage står Kevin Vestergaard med valget om at betale for en privat udredning, der hurtigt kan koste op mod 50.000 kroner. 

– Jeg synes det er uretfærdigt, når jeg betaler samme skat som naboen, men ikke på nogen måde får den hjælp, jeg i alle andre kommuner ville have ret til.

Skelsættende konflikt i Køge udløser landsdækkende bekymring for friskolernes fremtidige støttemuligheder. 

Fotobeskrivelse: Foto af Kevin Vestergaard i profil og sønnen lettere anonymiseret i baggrunden. 

PPR skal hjælpe friskoleelever med behov for støtte på lige fod med folkeskoleelever. Sådan har det altid været – indtil starten af dette skoleår. 

Køge Kommune har nemlig genfortolket årtiers praksis og fjernet friskolernes adgang til afgørende dele af den instans, der er sat i verden for at hjælpe børn med behov for støtte til at fuldføre grundskolen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. 

Det kan få alvorlige konsekvenser for, hvilke børn friskolerne har mulighed for at optage, lyder det enstemmigt fra foreningerne bag de frie grundskoler.

Friskolerne, fageksperter og børnerettighedsorganisationer frygter, at det vil brede sig til resten af landet. Tilsyneladende med god grund, for ‘flere kommuner er parat til at følge Køge beslutning’, hvis det viser sig at være lovligt, lyder det fra Ali Yahya (SF), der er formand for Skoleudvalget. 

Sagen kan med andre ord være skelsættende for friskoler og elever i hele landet. 

‘Hvis ikke jeg gør noget, kan han komme til at stamme resten af livet’

Siden ændringen trådte i kraft i starten af skoleåret, har det betydet både ufrivillige skoleskift og elever efterladt uden adgang til alt fra psykiatri, sprogtræning og fysioterapi. 

En af dem er den otteårige friskoleelev Nilas, der på trods af voldsomme talevanskeligheder og stammen, har fået frataget sit forløb med en talepædagog i forbindelse med Køge Kommunes genfortolkning af friskoleloven.

– Han stammer så meget, at det er en kamp for ham at fuldføre sætninger. Det er hårdt at være vidne til, for han bliver så frustreret over det, at han næsten vender det hvide ud af øjnene. Og det forstår jeg godt, men jeg kan ikke rigtig hjælpe ham, siger den 32-årige byggeleder og far Kevin Vestergaard. 

Selvom klokken kun er 14:15 på en almindelig tirsdag, står han på en parkeringsplads på Amager og venter, mens hans søn er til sprogtræning. 

Selv til familiearrangementer oplever Kevin Vestergaard, at hans søn føler sig afvist.

– Det er ikke af ond vilje, men der kan være så lange pauser i sætningerne, at de tror, han er færdig med at tale. De kan ikke se, at han kæmper for at sige næste ord.

I slutningen af børnehaveklassen blev han tilkoblet en af PPR’s talepædagoger med kontor på den lokale folkeskole kun tre minutters kørsel fra friskolen. 

Det var planen, at talepædagogen skulle sprogtræne med ham og samtidig vejlede forældre og lærere. 

Selvom de kun nåede få måneders taleundervisning, var der ifølge Herfølge Friskole tegn på bedring. Omvendt kunne de hurtigt se forværring af symptomerne, da forløbet blev afbrudt. 

Hvorfor flytter du ikke din søn til folkeskolen, hvis det betyder, at han kan få hjælp?

– Fordi han elsker friskolen så meget, at han ofte ikke vil hjem. Han trives og går i en klasse med kun 14 elever, lærerne kan lide ham og rummer ham. Han er så tryg, at han hilser på de store elever selvom han kun går i første klasse. Det er ret unikt og jeg tror slet ikke, at han ville opleve de samme rammer på en folkeskole med dobbelt så mange elever. 

Kevin Vestergaard beskriver sin søn som nysgerrig, smilende og glad. Det er frygten for, at det vil ændre sig, der går ham på. 

– Selvom vi næsten lige har købt hus i Køge, har jeg været der, hvor jeg overvejede om vi skulle flytte til en anden kommune, hvis det betød, at han kunne få hjælp. 

Folkeskolen er ingen garanti

Ifølge tidligere skolelærer og skoleforsker Gro Emmertsen Lund ville der ingen sikkerhed være ved at flytte fra friskole til folkeskole. 

– Det er slet ikke sikkert, at man får mere hjælp af at flytte til en folkeskole. PPR er mange steder pressede og kæmper med ekstrem lang ventetid, så man kan godt risikere at flytte barnet til folkeskolen for så at vente meget længe på hjælp, hvis det overhovedet kommer. 

Og den tid har Kevin Vestergaards søn ikke. 

Sesselja Stefánsdóttir er en af de eksterne logopæder, der normalt hyres af PPR, når et barn har talevanskeligheder, men i dette tilfælde har hun sagt ja til at undervise Kevin Vestergaards søn privat. Hun omtaler PPR’s håndtering et svigt. 

– Man må aldrig bare stoppe et forløb. Vi ved at tidlig indsats er fuldstændig afgørende for hans udvikling. Når børn ikke får tidlig hjælp, kan det ende med at gøre problemet med stammen værre og barnet kan miste lysten og modet til at tale. 

Ikke nok med at talevanskeligheder bliver sværere at træne væk, så bliver følgevirkningerne ofte større i teenageårene, fortæller hun.  

• Det er ikke sjovt at stå foran hele klassen til en fremlæggelse, når man stammer. Det går hårdt ud over deres sociale liv og selvværd. Alt fra store forsamlinger, fritidsinteresser og kærester bliver rigtig svært, når man skal kæmpe sig igennem hver eneste samtale.  

Ifølge Maren Skotte fra foreningen Friskolerne, der repræsenterer 280 skoler over hele landet, er det for dem et mål at have elever med behov for hjælp.

• Vi vil gerne hjælpe elever med behov for støtte, uanset hvad folk har af forestillinger om os. Og vi løfter faktisk rigtig mange elever, der ikke ville fungere andre steder, men det er sjældent en historie, der sælger overskrifter, siger hun. 

Forskningschef på VIA, Andreas Rasch-Christensen, trækker tiden i telefonen, da han bliver spurgt, om der kan være en fordel ved at fjerne PPR tilstedeværelse på friskolerne.  

• Det kan godt være, at der gemmer sig en eller anden faglig begrundelse, men jeg kan ikke regne ud, hvad det skulle være. 

Han mener, at det vil flytte endnu flere udfordrede elever til folkeskolen og efterlade friskolerne til de mest velfungerende.

• Jeg er fuldstændig enig i, at det er overraskende og besynderligt, at de (Køge, red.) har gjort det her. Alt andet lige burde det være en fordel, hvis alle skoler tog del i de udfordringer, der er.

• Det er også besynderligt set i det lys, at man generelt set har efterspurgt, at de frie grundskoler tager flere elever ind med behov for støtte. Men det kræver – ligesom i folkeskolen, at der er adgang til PPR. Ellers kan de ikke gøre det.
  

Burde friskolerne ikke betale for ekstern hjælp, hvis de har et barn i mistrivsel?

• Det kan ske en gang imellem, at enkelte gør det, men friskolerne har ikke midlerne til at hyre hjælp ind udefra på fast basis. Desuden fungerer PPR også som et bindeled mellem lærer og forældre. Der vil gå noget tabt. 

Selvom Sesselja Stefánsdóttir er erfaren sprogtræner, vurderer hun også, at det ikke er nok, hvis ikke skolen inddrages. 

• Børn skal lære de rigtige teknikker, men også læreren skal have de rigtige instruktioner og forældrene skal vejledes i, hvordan de tackler det her. Det er netop derfor, at det er PPR, der skal løfte den opgave og ikke mig. 

• Jeg forstår ikke, at Køge Kommune kan finde på det her, når de udmærket ved, at det får store konsekvenser for de børn, det går ud over. Jeg har aldrig oplevet at et forløb igangsat af PPR bliver stoppet uden varsel, siger hun. 

Det private forløb koster Kevin Vestergaard 10.000 kroner i kvartalet. Tre gange om måneden tager han derfor tidligt fri for at køre med sin søn til sprogklinikken på Amager.  

• Det er besværligt og virkelig mange penge for os, men jeg kan ikke se et alternativ.  Hvis ikke jeg gør noget, kan han komme til at stamme resten af livet. Den risiko vil jeg ikke tage. 

Både PPR’s egen logopæd og Sesselja har påpeget, at der er tegn på en underliggende diagnose, men selvom familiens egen læge har henvist til psykiatrien, er det blevet afvist, da de kræver en henvisning fra PPR.

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.